Hvad er designbeskyttelse, og hvordan gør jeg?

En designbeskyttelse beskytter et produkts konkrete formgivning og udseende. Det er nok mest kendt at designbeskytte møbler og tøj, men også produkter som maskiner, emballager, legetøj, værktøj, skærmbilleder, ikoner, skrifttyper mv. kan designbeskyttes, ligesom blot en del af et produkt kan beskyttes.

Designbeskyttelsen giver en eneret til produktets udseende, og den beskytter derfor producenten mod andres efterligninger eller kopiering af designet. Som producent med en designbeskyttelse kan man således forbyde andre at udnytte designet. Designbeskyttelsen er gældende i 5 år fra registreringen, men kan fornyes med 5 år ad gangen op til i alt 25 år.

Beskyttelseskriterier

Det er en forudsætning for at opnå designbeskyttelse, at designet er nyt. Det vil sige at designet som udgangspunkt ikke må være blevet offentliggjort inden designbeskyttelsen er ansøgt. Er designet allerede blevet offentliggjort afhænger registreringen af, hvorvidt fagkredsen indefor den relevante sektor, med rimelighed kan have fået kendskab til designet eller ej.

Derudover skal designet have individuel karakter, som det kaldes. Det betyder at helhedsindtrykket af det ansøgte design skal adskille sig klart fra helhedsindtrykket af andre kendte design. Det vil sige, at der altså kræves en vis kreativitet.

Skånefrist

Designloven giver dig en såkaldt skånefrist på 12 måneder. Inden for denne skånefrist kan du offentliggøre dit design, eksempelvis ved at få testet designet eller fremvise det på messe, uden du får ødelagt muligheden for efterfølgende designbeskyttelse. Ansøgningen om registrering skal således indleveres senest 12 måneder efter offentliggørelsen af designet. Sker dette ikke, kan man ikke på et senere tidspunkt få en registreret designbeskyttelse.

Skånefristen gælder i alle EU lande, men påtænker man, at søge designregistrering uden for EU, skal man undersøge reglerne i de relevante lande, før man benytter sig af skånefristen. Nogle lande anerkender ikke skånefristen, og en offentliggørelse vil således have nyhedsskadet dit design.

EU registrering

Man kan vælge at få registreret sit design i alle EU’s medlemslande, blot ved at indgive én ansøgning. Ansøgningen kan indleveres direkte til OHIM i Alicante eller til Patent- og Varemærkestyrelsen, som så videresender den.

Der gælder i EU et ”alt eller intet” princip, hvilket vil sige, at hvis dit design ikke kan opnå beskyttelse i et EU land, så må det afvises som EU-design. Du kan således ikke få beskyttelse for enkelte EU-lande via EU ansøgningsmetoden. Ønsker man beskyttelse i enkelt EU lande, skal man i stedet ansøge gennem de nationale ordninger.

Uregistrerede designs

I EU har man mulighed for at opnår en uregistreret designbeskyttelse som løber i 3 år fra offentliggørelsen af et design. Man er med den uregistreret designbeskyttelse, beskyttet mod konkurrenternes nærgående efterligninger. Er man i en branche, hvor der sker en hurtig udskiftning af designs, eksempelvis mode branchen, vil denne uregistrerede ret ofte være tilstrækkelig.

Hvis man ikke ønsker at registrere sit design, men blot ønsker at få dokumentation for, hvornår designet er offentliggjort, kan man anvende DesDoc, hvor man for kr. 500 får dokumenteret sit design. DesDoc findes hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Hvad koster et design?

Et dansk design koster ca. kr. 6.000 i gebyr til Patent- og Varemærkestyrelsen. Hertil kommer omkostninger til eventuel ekstern assistance. En EU ansøgning koster ca. kr. 8.000 i gebyrer og hertil kommer omkostninger til eventuel ekstern assistance.