om bizzjur jurist

Bizzjur er grundlagt af erhvervsjurist Dorthe Kling Zinck, som har 10 års erfaring som intern jurist hos Grundfos i Bjerringbro, hvor hun har været ansvarlig for deres portefølje af rettigheder samt for forskning og udvikling. De seneste 8 år har hun været selvstændig jurist, hvor hun assisterer små og mellemstore virksomheder i en bred vifte af juridiske opgaver. Dorthe Kling Zinck er Bizzjurs primære kontaktperson og opgaveløser, men har ligeledes oparbejdet et netværk af dygtige rådgivere, som vil kunne assistere.

Bizzjur kan assistere dig med spørgsmål og rådgivning omkring en lang række juridiske opgaver. Disse opgaver kan være oprettelse eller ændring af selskaber, rådgivning i varemærker samt registrering heraf, vejledning i konflikter samt udarbejdelse af en lang række kontrakter og aftaler. Bizzjur har ligeledes stor erfaring med at forhandle universitetssamarbejder og rammeprogramaftaler. Vi kan ligeledes assistere i almindelig drift af selskaber, herunder ændringer og kapitalbevægelser. Vi har dermed også kompetencerne til at assistere dig som din virksomheds interne jurist på ad hoc basis.

Bizzjur har hovedsæde i Aarhus, men vi besøger dig naturligvis gerne til en uforpligtende snak om dine muligheder eller i forbindelse med opgaver.

Læs mere om, hvordan vi har hjulpet vores kunder med deres juridiske opgaver i vores kundecases.

Vores mission

Bizzjurs mission er at yde en personlig og engageret rådgivning til små og mellemstore virksomheder. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at kunne levere skarpe løsninger, der tager udgangspunkt i kundens situation og interesser. Løsningerne er brugbare, og kan implementeres direkte – for vi er ikke bange for at give vores mening til kende med tanke på kundens interesser. Desuden har vores løsninger fornuftige og gennemsigtige priser, så kunden ikke får ubehagelige overraskelser. Dette medvirker, at kunden betragter os som en ekstra medarbejder, som de har fuld tillid til.

Vores vision

Bizzjurs vision er at gøre op med tanken om, at virksomheder oftest kun søger juridisk assistance, når de har store sager. Dette vil vi opnå ved at levere den skarpeste juridiske rådgivning ved altid at være opdaterede på det juridiske område samt være tilgængelige og engagerede i vores kunder og deres situation. Prisen holdes på et fornuftigt niveau ved at tage udgangspunkt i det, der er vigtigt for kunden og ikke gå ned i detaljer, som ikke har nogen betydning for kunden selv. Således kan kunderne føle, at de altid er på forkant med deres juridiske problemstillinger – store som små – og at de har en solid og personlig juridisk assistance lige ved hånden. 

Vores værdisæt
  • Vi skaber en personlig relation til dig, så du får engageret og pålidelig rådgivning.
  • Vi er altid tilgængelige, når du får brug for juridisk vejledning.
  • Vi involverer os i din virksomhed, så du er sikker på, at vi tager dine bedste interesser i betragtning.
  • Vi har fair og gennemsigtige priser, så du undgår ubehagelige overraskelser og altid kan være opdateret på det juridiske område.
  • Vi giver dig og dine medarbejdere klare juridiske svar, som I kan implementere direkte i virksomheden.

Vil du have tid til at fokusere på kernen i din forretning?

 Bizzjur hjælper dig gerne med dine juridiske opgaver. Vi kan blandt andet hjælpe dig med gennemgang og udarbejdelse af kontrakter, ændring og oprettelse af selskaber, beskyttelse og registrering af varemærker samt være din interne jurist på ad hoc basis.

Kontakt Bizzjur
Kontakt os i dag

Send os en mail, og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.