første medarbejder

Det skal du vide, når du ansætter din første medarbejder

Når den første medarbejder skal ansættes, skal du først have ændret din status på virk.dk. Her skal du således registrere dig som arbejdsgiver. Tilsvarende skal du afmelde dig igen, hvis du ikke længere har ansatte.

Derudover er du forpligtet til at indeholde A-skat og am-bidrag af medarbejderens løn. Ligeledes skal du sikre, at der udstedet en korrekt lønseddel.

Man kan vælge enten at gøre dette selv, men vi vil klart anbefale at benytte et lønbureau som danløn, proløn eller tilsvarende.

Derudover skal du sikre, at medarbejderen får et gyldigt ansættelsesbevis. Lovmæssigt er der krav om, at medarbejderen skal have et ansættelsesbevis, såfremt medarbejderen gennemsnitligt arbejder mere end 8 timer pr. uge. Ansættelsesbevisloven oplister desuden 10 punkter, som skal være beskrevet i ansættelsesbeviset for at arbejdsgiverens oplysningspligt er opfyldt. Dette inkluderer blandt andet arbejdsstedets beliggenhed, arbejdsbeskrivelse, titel, ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt, forventet varighed af ansættelsen (hvis ikke ubestemt) løn, ferie, opsigelsesvarsel, andre løndele og goder, ugentlige arbejdstid, og om der er overenskomst, der regulerer arbejdsforholdet.

 

Vil du have tid til at fokusere på kernen i din forretning?

 Vi kan blandt andet hjælpe dig med gennemgang og udarbejdelse af kontrakter, ændring og oprettelse af selskaber, beskyttelse og registrering af varemærker samt være din interne jurist på ad hoc basis.

Kontakt Bizzjur
Kontakt os i dag

Send os en mail, og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.