Stiftelse af selskab – Hvad skal jeg vælge?

At svare fyldestgørende på sådan et komplekst spørgsmål, er meget svært. Valget afhænger  til enhver tid af den konkrete situation, personerne involveret, virksomhedens formål og produkt samt tilgængelig kapital. Jeg vil dog prøve kort at skitsere nogle af de selskabsformer, der findes, samt kort fortælle om fordele og ulemper ved hver selskabs form.

De fleste kender de traditionelle selskabs former A/S og ApS. Ønsker man at stifte et A/S skal der indskydes minimum 500.000 kr. og et ApS kan stiftes med 50.000 kr. Selskabsloven giver dog mulighed for at have udstående kapital ved stiftelse af anpartsselskaber og aktieselskaber. Der skal således til enhver tid være indbetalt 25% af selskabskapitalen, dog mindst 50.000 kr. Det betyder, at man for at stifte et aktieselskab kan ”nøjes” med at indbetale 125.000 kr.

Indskud af selskabskapital i andre værdier end kontanter

Ved stiftelse af A/S og ApS er det ligeledes muligt at indskyde værdier, der ikke består af kontanter. Man kan således indskyde maskiner, varelager, inventar og lignende aktiver (herunder også eksisterende virksomhed), som en del af – eller som hele – selskabskapitalen. For at en sådan apportindskud kan finde sted, skal aktivet vurderes af en uvildig vurderingsmand. Dette vil typisk være en revisor, der udarbejder en vurderingsberetning.

IVS – iværksætterselskab

Den 1. januar 2014 blev det muligt at stifte iværksætterselskaber, som forkortes IVS. Et IVS minder på mange måder om et ApS, men med den forskel at et IVS kan stiftes med kun 1 kr. i selskabskapital. Da et IVS nyder samme hæftelsesbegrænsning som et ApS (jf. nedenfor) så er IVS selskaber underlagt visse forpligtelser. Således er et IVS forpligtet til at opspare 25% af overskuddet i selskabet, indtil en selskabskapital på mindst 50.000 kr. er nået, ligesom der ikke kan udloddes udbytte. Når selskabskapitalen er nået op på de 50.000 kr. kan IVS selskabet omdannes til et ApS.

Hæftelse

For de tre selskabsformer omtalt her, ApS, A/S og IVS, gælder, at det er selskabet, der hæfter for eventuel gæld. Derfor kan man som ejer, aktionær eller anpartshaver, som udgangspunkt maksimalt tabe det beløb, som man har købt aktier eller anpart for. Når jeg skriver som udgangspunkt, så skyldes det, at man dels som medejer af et selskab personligt kan have kautioneret for eksempelvis banken, eller man som direktør eller bestyrelsesmedlem har handlet så groft uagtsomt, at man desuden kan komme til at hæfte personligt for noget af selskabet gæld.

Personligt drevet virksomhed

Man kan også vælge at stifte en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S. Begge former er meget brugte i Danmark og de har også klare fordele. Der er således ingen krav om en mindste kapital, ligesom de ikke er underlagt krav om offentliggørelse af årsregnskab. Til gengæld hæfter man personligt og med hele sin formue, og har man valgt et I/S, hæfter man desuden solidarisk med de andre interessenter. Det betyder reelt set, at hvis en interessent i et I/S ikke kan betale, risikerer man som medejer af et I/S at komme til at hæfte for det fulde beløb.

At etablere et I/S kræver derfor grundige overvejelser og sikring af, hvordan man økonomisk set må agere uden forudgående accept af sine med-interessenter.

Få assistance

Står du overfor at stifte virksomhed, så søg altid rådgivning. Der kan være forhold i den enkelte situation, som taler for eller imod bestemte selskabsformer, og det er nemmest – og billigst – at træffe det rigtige valg første gang.

Er I flere parter om et selskab, skal der desuden laves anpartsoverenskomst /aktionæroverenskomst, som sikrer forholdet indbyrdes mellem parterne.