Introduktion
EPIQ ApS er en dansk handelsvirksomhed, hvis fokuskunder primært består af discount-, super- og hypermarkeder. EPIQ ApS er primær leverandør af nonfood-produkter til Salling Group, COOP m.fl., men bruger deslige mange ressourcer på at udvikle nye produkter og koncepter til kæderne.
EPIQ tog kontakt til Bizzjur, da de fik Dorthe Zinck anbefalet gennem deres netværk. EPIQs oplevelse af samarbejdets opstart har været et stort gåpåmod samt en hurtig og indgående forståelse af deres situation.
”Dorthe var klar til at klø på med det samme. Hun forstod med det samme vores behov med vores meget forskellige opgaver, som hun alle havde en meget bred erfaring med. Hun fik hurtigt forståelse for vores situation, og så gik hun ellers bare i gang.” – Brian Jensen, CEO EPIQ ApS
Varemærkeregistrering i DK og udland samt udarbejdelse af aftaler
I forbindelse med opstarten af deres virksomhed havde EPIQ brug for juridisk rådgivning i en lang række opgaver. Dermed har Bizzjur bistået dem i at få registreret deres varemærke i Danmark og udlandet samt udarbejdet ejeraftaler, handelsbetingelser og handelsaftaler med kunder og leverandører. Bizzjur har ligeledes rådgivet EPIQ i, hvordan de skulle forholde sig til deres personale, blandt andet med udarbejdelse af personalekontrakter.
Målet med samarbejdet mellem Bizzjur og EPIQ har derfor været at skabe klarhed omkring en lang række juridiske opgaver i opstarten af en virksomhed, for at kunne skabe ro og overblik.
Bizzjur er i dag EPIQs interne jurist
I dag fungerer Bizzjur som EPIQs interne jurist, hvor Bizzjur bistår dem i forefaldende juridiske opgaver.
”Vi har et super godt samarbejde med Bizzjur, hvor vi får en rigtig god sparring. Vi har ikke oplevet, at der var noget hun ikke kunne svare på, eller et problem, der ikke kunne løses. Hun gør os trygge, når det kommer til jura, for der er aldrig nogen tvivl.” – Brian Jensen, CEO EPIQ ApS
Som deres interne jurist løser Bizzjur opgaver for EPIQ, som de opstår. Kunden har dermed altid mulighed for at kontakte Bizzjur med stort som småt. Derved får EPIQ altid de informationer, som de har brug for – hurtigt.
”Bizzjur løser alle de opgaver, vi har behov for. Hun løser dem hurtigt og 110% med stor tilfredshed. Og det har stor betydning for os, netop når det gælder jura.” – Brian Jensen, CEO EPIQ ApS
Et samarbejde præget af nærvær og forståelse for virksomhedens situation
EPIQ oplever et nærvær i deres samarbejde med Bizzjur, som de ikke mener, de ville få, hvis de arbejdede sammen med et større advokatkontor. Det er et nærvær, som EPIQ værdsætter.
”Der er en bedre kommunikation og sparring med Dorthe. Man føler sig godt behandlet, og vi føler, at vi kender hinanden lidt bedre, end hvis det var et større firma vi arbejde sammen med. Det nærvær sætter vi pris på.” – Brian Jensen, CEO EPIQ ApS