Brug af Produktbilleder
Produktbilleder, har modsat stemnings- og generelle reklamebilleder, altid været meget nemmere at håndtere juridisk. Typisk var det virksomhedens egne produkter – eller nogle virksomheden havde ret til at sælge – som de ønskede at fotografere og anvende i brochurer mv.
Men en Højesteretsdom fra 18. december 2018 har gjort det lidt mere kompliceret.
Dommen vedrører de tallerkener og skåle som COOP igennem en længere periode har anvendt når de laver produktbilleder, både til selve produktemballagen samt til tilbudsannoncer mv.
Tallerkenerne og skålene var designet og fremstillet af en keramiker ved navn Kasper Würtz. Han havde påtalt brugen overfor COOP, som dog uagtet fortsatte brugen. Würtz anlagde derfor først sag ved Sø- og Handelsretten som så efterfølgende er blevet stadfæstet af Højesteret.
Dommen
Højesteret afgjorde at Würtz produkterne var ophavsretlig beskyttet og at COOP’ brug ikke var af en underordnet betydning, hvorfor COOP’ blev dømt til at stoppe brugen af Würtz’ keramik på 11 emballager samt dømt til, i yderligere 5 tilfælde at have lavet markedsføringsmateriale der krænkede Würtz’ ophavsret. For 7 gengivelser blev COOP frifundet.
Og hvad gør så sagen speciel?
Der har i reklame- og dagligvarer branchen eksisteret en praksis for at produktbilleder, naturligvis skulle op og ligge på noget service. Som den tidligere direktør i Dansk Annoncørforening udtalt i Højesteret så er processen, ”Når en fotograf skal tage et billede, er der en regi beskrivelse. Der skal f.eks. bruges et bord, en stol og et glas. En assistent bliver sendt i byen og sørger for, at det bliver skaffet. Derefter kommer der en fotograf og tager et billede. Der er ingen clearing af, om regi genstandene må benyttes.”
Der har været en fremherskende holdning til, at servicet eller andre regi genstande kunne bruges så længe gengivelse var af underordnet betydning i den pågældende sammenhæng. Der blev desuden i branchen sondret hvorvidt en genstand var meget velkendt eller ej, og fx kendte møbler klassikere mv. blev altid undgået.
Fra et juridisk synspunkt er afgørelsen også interessant. I ophavsretslovens § 23, stk. 3 anføres det således ”Udgivne kunstværker eller eksemplarer af kunstværker, der af ophavsmanden er overdraget til andre, må gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når gengivelsen er af underordnet betydning i den pågældende sammenhæng”.
Ligeledes har vi arbejdet med et ulovbestemt de minimis princip, såfremt en brug var af en underordnet betydning. Dette princip anerkender Højesteret for første gang men anfører ligeledes at ”Brug af et ophavsretligt beskyttet værk selv i en kommerciel, markedsføringsmæssig sammenhæng kan være af så underordnet betydning, at der – uanset at rettighedshaveren ikke har givet tilladelse til brugen – ikke vil være tale om en ophavsretskrænkelse. En sådan ulovbestemt undtagelse til ophavsretten skal fortolkes restriktivt”
Dommens betydning for virksomheder
Når man kigger på de afbillede produkter – Se side 27 – 32 i dommen her så har COOP’ brug været krænkende i alle de tilfælde hvor hele Würtz produktet er afbilledet. Altså hvor man tydeligt kan se farven og formen på produktet. De 7 billeder/emballager som COOP er frikendt for, og hvor Højesteret dermed har statueret at brugen er af underordnet betydning, er alle foto hvor der er zoomet mere ind. Det bliver mere maden end skålen, eller det bliver et udsnit af en sort tallerken under maden.
Det vil imidlertid altid bero på en konkret vurdering hvorvidt en brug er af underordnet betydning eller ej. Det kan desuden være ganske vanskeligt at vurderer, om den genstand man ønsker at anvende, overhovedet nyder ophavsretlig beskyttelse som brugskunst eller ej.
Hvis man som virksomhed ønsker at anvende brugskunst eller andre genstande i sin markedsføring, skal man derfor udvise stor forsigtighed og altid overveje om man blot for en sikkerheds skyld skal indhente ophavsmandens forudgående samtykke.
