Handelsagenter

Sø- og Handelsretten har i en dom af 25. marts 2020, endnu engang statueret, at handelsagenter er godt beskyttet af Handelsagentloven.

Sagen vedrørte spørgsmålet om 1) hvorvidt sagsøger havde været handelsagent for sagsøgte og 2) i givet fald, om sagsøger så havde krav på provision og godtgørelse i henhold til Handelsagentloven ved ophør af parternes samarbejde.

Parternes samarbejde

Parterne havde i perioden 2010 – 2017 arbejdet sammen, med henblik på at skabe omsætning for Sagsøgte på det danske marked, herunder i overvejende grad i relation til udbud fra det danske forsvar, men også ved at sagsøger videreformidlede oplysninger om udbud fra andre potentielle kunder til Sagsøgte.

Parterne havde ikke indgået nogen formel samarbejdsaftale eller lignende.

Sagsøgte opsagde samarbejdet uden varsel i efteråret 2017. Sagsøgte var af den overbevisning, at Sagsøger ikke selvstændigt havde virket for salg af Sagsøgtes varer. Sagsøger havde ifølge Sagsøgte ikke indhentet tilbud eller indgået aftaler i Sagsøgtes navn og var derfor ikke at anse som handelsagent for Sagsøgte.

Sagsøgte anså i stedet Sagsøger som en samarbejdspart der assisterede med oversættelser i forbindelse med danske udbud, mødebookning og kørsel til og fra møder i Danmark. Sagsøgte udtalte at Sagsøger ved forhandlingsmøder, alene deltog i small talk men ikke havde nogen indflydelse eller engagement i selve forhandlingen.

Rettens afgørelse

Retten fandt at Sagsøger, i et ikke ubetydeligt omfang, havde bistået Sagsøgte, herunder med bearbejdning og udarbejdelse af materiale til deltagelse i udbudsprocesser, hvilket havde resulteret i flere kontrakter. Sagsøgte havde derudover, af flere omgange faktisk omtalt Sagsøger, som sin Agent.

Sagsøgte havde desuden i en årrække frem til samarbejdets ophør, afregnet provision til Sagsøger med 3% af den omsætning som Sagsøgte havde haft under de aftaler som Sagsøger havde bistået med.

Retten nåede, efter en samlet vurdering til, at Sagsøger derfor var at anse som en handelsagent og at Handelsagentloven derfor skulle finde anvendelse.

Sagsøgtes opsigelse af samarbejdet uden varsel, var derfor at anse som i strid med Handelsagentloven. I henhold til Handelsagentloven skulle sagsøger opsiges med et varsel på 6 måneder, og var derfor berettiget til provision i denne periode.

Retten fandt ligeledes at Sagsøger var berettiget til godtgørelse i henhold til Handelsagentlovens § 25, hvilket ud fra de i sagen, angivne omsætningstal, af retten blev fastsat til en godtgørelse på 500.000 kr.

Dertil blev Sagsøgte dømt til at betale sagsomkostninger til Sagsøger på 106.420 kr.

Læring

Dommen viser endnu engang, at det er det faktiske arbejde udført, der afgør om en part er at anse som agent. Hvorvidt der faktisk foreligger en Agentaftale eller om parternes aftale er døbt samarbejdsaftale, forhandleraftale eller lignende, er uden betydning i vurdering af, hvorvidt parten er beskyttet af Handelsagentloven.