Julekonkurrencer – hvad må man?

 In Artikler

Skal din virksomhed have den sidste omsætning i hus inden året udgang. Skal julesalget øges med en konkurrence? Og har du helt styr på reglerne for en sådan konkurrence?

Virksomheder har ifølge Markedsføringsloven, lov til at bruge konkurrencer som led i deres markedsføring, også selvom det er købsbetingede konkurrencer.

Ved enhver brug af konkurrencer skal virksomheden dog sikre at forbrugeren/kunden er vel oplyst omkring følgende:

  • Præmiens værdi
  • Hvor mange præmier udtrækkes der og dermed hvad er gevinstchancen
  • Hvordan findes vinderen
  • Hvornår udtrækkes vinderen
  • Hvordan får vinderen besked? – hvor offentliggøres det?
  • Om der er begrænsninger for deltagelse, fx alder eller geografisk
  • Informationer om, hvordan gevinsten leveres eller afhentes.
  • Hvad sker der hvis man ikke hører fra vinderen?

Reglerne gælder uanset om det er en tilfældighedspræget konkurrence, hvor vinderen udtrækkes ved lodtrækning, spil mv. eller en præstationspræget konkurrence, hvor deltagerne skal yde noget for at deltage, fx forslag til slogan, tegning, ide mv.

Og når kriterierne er fastsat og oplyst til deltagerne – så skal de selvfølgelig bruges ved udvælgelsen J

Købsbetingede konkurrencer er efter 2011 også blevet lovlige. Dvs. du gerne må gøre deltagelse i en konkurrence afhængig af, at deltageren køber noget fra dig. Du kan ligeledes gøre deltagelse i konkurrencen afhængig af, at forbrugeren forpligter sig til en form for løbende aftale, abonnement eller lignende for at deltage. Vigtigt er det dog igen, at du klart og tydeligt beskriver forpligtelsen for forbrugeren det samme sted som du beskriver konkurrencebetingelserne. Dvs. forpligtelsen til at binde sig til fx et abonnement, skal fremgår direkte af konkurrencebetingelserne.

Husk hele tiden, at sikre at deltageren er fuldt informeret omkring alle relevante vilkår.

Konkurrencer overfor børn og unge kræver særlig fokus, da børn og unge som målgruppe anses som uskyldige og ikke med den samme skeptiske tilgang til konkurrencer som voksne. Der gælder således skærpede krav, som man altid bør få undersøgt, såfremt man bevæger sig ind på dette område.

Recent Posts

Leave a Comment

Kontakt os i dag

Send os en mail, og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

ekstern advokat eller intern jurist